... som er baseret på vores almenmenneskelige evne til at fungere i hverdagen.
Det handler ikke så meget om traumer, skader og sygdom, som det handler om livet.
Om at finde veje til at leve livet med alt det, det nu indebærer.
Jeg kærer om mennesker, der står i den dybeste afmagt.
Når vi står der, er vi åbne for forandring, men kan ikke selv finde vejen.
Lad os sammen udforske,
hvorfor vi mennesker reagerer og interagerer, som vi gør.
Og hvordan vi kan give endnu mere plads til handlinger
bygget på forbindelser – indeni og udenfor kropsgrænsen.
Der er håb for et meningsfuldt liv,
selv når skaderne opleves overvældende store.
Her er plads til transformation gennem det levede liv,
så den enkeltes hverdag kan blive et sted for trivsel og vækst.
Der er håb for forandring – altid.
Uanset hvor skadede vi er, har vi noget af unik værdi at byde ind med i livet.
Det kræver tid og rum at finde og få det forankret i hverdagen.
Hvordan finder vi nye veje igennem kroppens og sindets reaktioner?
Det er i hverdagen forandringen sker.
Jeg har
Selv når det er varmt, kan vi fryse. Kender du fornemmelsen af at være fanget/frossen/fastlåst eller klar til flugt/kamp?
Det er i hverdagens mange aktiviteter, vi kan erfare, hvor dybt forankret vores evne til overlevelse ligger. Det er også her, vi kan skabe grundlag for en forandring. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for et AHA. Indlægget handler om at finde en vej igennem (egne og andres) reaktioner. At leve livet som det former sig.
Livet kan overvælde. Det er som det er, men det er nemmere sagt end gjort at have fred med det. Vi mennesker sorterer og reagerer på sanseinput ud fra behov og tidligere erfaringer. De dybtlagrede erfaringer påvirker vores udsyn og handleevne. Og hvad så? Det er her, vi kan have brug for et AHA.
I dette blogindlæg finder du billede, tekst samt to versioner af samme film, som måske kan give en dybere forståelse for os mennesker. Når vi oplever os begrænset af vores livssituation. Og overvældet af vores reaktioner i form af sansninger, kropslige fornemmelser, følelser og tanker. Det kan hjælpe at se filmene og blive mindet om, at reaktioner, ligesom vandfald, altid er i bevægelse.
