• Vi bliver syge eller får en skade, så vi ikke fungerer som før.
• Vi trives ikke (f.eks. med de funktioner eller roller vi har) i  arbejdsliv eller derhjemme. Hverdagslivet krakelerer.
• Vi oplever os massivt fastlåst og ser ingen mulig udvej. Det bliver som et valg imellem pest eller kolera.
• osv. osv..

Lort kan blive til gylle, der ætser. Men det kan også blive til næringsrigt gødning.

Når lorten tynger, kan der opstå reaktioner som betyder, at vi står endnu mere sårbart. Nogle kalder det at være særligt sårbar. Jeg vil understrege, at særligt sårbare ikke er en speciel type personlighed. Det er en betinget reaktion. Det er almenmenneskeligt at reagere på belastninger, uanset om de komme indefra eller udefra.

Hvordan kan det være jeg skriver rehabilitering i overskriften?

Fordi der er behov for at være bevidst om rehabilitering i hverdagen - når ”shit happens” - så vi ikke drukner i ætsende gylle. Særligt ved svære skader eller sygdom, der påvirker funktionsniveauet fysisk, psykisk og mentalt.

Vi må forholde os til den enkeltes udgangspunkt – indeni – og udenpå. Vi må være iagttagende, fremfor vurderende. Det er nødvendigt, at det sker sagligt og i et samspil med omgivelserne. Et skridt ad gangen, hvor meget langsomt er meget hurtigt.