Jeg inviterer til et stop op, når det passer dig.

Stop op, mærk kroppens placering i rummet. Ja, mærk kontakten til jorden.

Pust ud. Giv slip på det, der ellers fylder.

Træk vejret ind, sid/stå med værdighed. ..Pust ud....aaaahhhh...vejrtrækningen bevæger sig helt ad sig selv.

Og når du er klar til det, kan du på en indånding flytte opmærksomheden til de to billeder

Iagttag dem, imens du helt automatisk trækker vejret;-)

På det ene billede havde jeg billygterne tændt. Et varmt lys spredte sig, men fik det, der var længere væk, til at fremstå mørkere og mere tåget.
Jeg prøvede at slukke lyset og så, hvordan vejen lyste klart hvid. Her viste sig et længere spor, som ikke bliver “afbrudt” af et skift i lys og kontraster. - og en lille stjernesol...

Stilheden og helheden fik sin plads.

Nogle gange kan vi fanges i forestillinger. Vi bliver så fokuseret på, at vi må have lys over sagen.
Måske er det lige netop der, vi skal prøve at slukke det.

Lad mørket være der og se, at der er et lys og der er en vej.