Dvæl ved billedet.

Det kan minde dig om den stilhed, der altid er nedenunder / inde bag støjen...

Stendiget, der skærmer af, bevæger sig op og ned.
Det følger bakkens form.

Mosset, der vokser langsomt.
(Hey, du har ikke noget, du skal nå;-)
Mosset der dæmper lyde. (Aaah stilhed;-)

Træerne, der strækker sig ud og op, som om de danser ...
- Se dette var min vinkel, som er baseret på eget udgangspunkt - det sansede og ikke mindst på egne forestillinger.

Det kan give uro at læse om andres forestillinger - helt ok at mærke. Det giver ro at kende uro.
Livet er ikke ensidigt.

Vi kan fanges i forestillingerne.
Vi kan fanges i det, andre gør.

Vi lægger måske ikke mærke til, at vi har et valg. For, wow, det kan være svært at indse med alt den støj...

Der, hvor du hører til, er i dig selv - ikke i nogen/noget andet.

Du Er.

Og stilheden er der...altid...Selv når den er fjern.

Den er ikke højtråbende, men den er der.

Lad dig inspirere af mosset, stendiget, luften eller hvad der nu kommer op i din bevidsthed.

Du kan vælge dine kampe med omhu...
Du kan starte med at vælge stilheden til.